..da jeg hørte gråden stilne af, og til min overraskelse havde hun tændt lyset, og lå og kiggede på mig.
Børn er så fantastiske - hun virkede fuldstændig upåvirket af min skælden og smælden. Det var en kærkommen lejlighed til at holde om hende, og fortælle hende hvor meget jeg elsker hende.
Jeg har besluttet mig for, at jeg skal blive bedre til at håndtere disse stressende "Din-mor-har-ikke-mere-energi"-situationer... men hvordan jeg gør det ved jeg ikke helt...?
30. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar